fredag den 30. juli 2010

Larsen og Black på børnenes nye værelser


Inden længe er vi flyttet fra vores lejlighed gennem 4 år -vi har solgt og skal inden vi finder det rette hus i Århus bo i en ny skøn lejlighed i Aalborg.
Den har 4 værelser og det betyder at Liva og Sigurd nu kan få hver deres eget. De nye værelser skal selvfølgelig være skønne at bo i og det kræver lidt nyt.
I dag har jeg derfor været i den lille fine butik "Blå Fugl" som ligger i Aalborg vestby. Børnene har hver fået en Rie Elise Larsen lampeskærm der skal shine nogle af Jeppes gamle væghængte lamper op. Desuden faldt jeg for disse skønne porcelænsknager fra Anne Black som også har funde deres nye hjem hos børnene (en lyserød og en gul til Liva, og en turkis og en orange til Sigurds værelse)!
Glæder mig til at kunne vise jer billeder af resultatet :0)

torsdag den 29. juli 2010

Samsø inkl. fødselsdagsbarn (ferie part 2)

Hjemvendt fra Samsø med solbrændte kinder og med dejlige oplevelser i bagagen. Jeppe og børnene har aldrig været på Samsø og jeg selv var der sidst i 1996. Tilbage i 1996 forlod jeg øen og svor på at jeg aldrig ville komme igen. Man kan faktisk tale og et kompleks jeg har haft. Baggrunden skal findes i en meget lang og kompliceret historie krydret med en portion uheldige omstændigheder og i virkeligheden var det nok ikke fair at beskylde Samsø for alt den elendighed. Hånden på hjertet så tror jeg nu jeg kan sige at Samsø er fantastisk og at jeg helt sikkert kommer igen :0)
Imens Jeppe har knoklet med Dogmerevyen har vi andre nydt fantastisk solskin på stranden ved Ballen, fanget krabber, spist is, bygget sandslotte, soppet og badet, kigget på "lopper", spillet fodbold, fundet snegle, fine blomster og smurt os ind i solcreme. Taget et par ture rundt på Samsø - Vesborg fyr (med sovende børn på bagsædet hvilket betød at jeg måtte opgive at komme op i fyret - det gør jeg næste gang), skønne, smukke og idylliske Nordby, Langør Kirke med smuk smuk smuk udsigt over Stauns fjord (...nu forstår jeg Signe og Stefan hvorfor præsten ville have dørene åbne under vielsen :0) og ikke mindst et hav af solbær-, græskar-, jordbær- og kartoffelmarker. Sigurd har spist så mange samsøkartofler at jeg ikke er sikker om der er nok til at fastlandet kan importere flere!
Liva har i den grad hygget sig i selskab med Gustav - ja faktisk er Gustav; "min allerbedste ven" siger hun. "Det er bare fedt fedt fedt på Samsø" (Liva 3 år).
Sigurd fyldte 1 år i går og han blev fejret med morgenmad, lys, flag, jordbær, is og gaver. En skøn fødselsdag for den efterhånden store dreng :0)
Her har I et par billeder fra Samsø inkl. fødselsdag, sommerferie part 2:

Brundby Rock Hotel - skønt sted at bo, det kan vi varmt anbefale :0)

Aftensmad på Røgeriet på Ballen havn

....elsker økologisk solbærsaft og er vildt imponeret af hvor store havmågerne her på havnen er.

Nyder livet på stranden i fantastisk solskinsvejr

Sigurd med 1 kilo sand i maven :0)

....og sand knaser så dejligt :0/


Nyklippet sommerdreng i højt humør!

1 år er gået.....

Medbragte gaver der åbnes til fødselsdagsfejring med morgenbordet :0)

Selv æggene er pyntet op til fest. Det er jo ikke hver dag at man skal fejre sin allerførste fødselsdag!

Gave fra Liva til Sigurd (en bold med huller i som er nem at få fat på, kaste med og gribe - stor succes)

Kærlighed ved første blik. Sigurd har fået en Fifi dukke af farmor og var fuldstændig solgt.

Til dejlig fødselsdagsmiddag hos Farmor i Århus. Filur-is uhmmmm


...og her til sidst et lille billede af smukke Sigurd der bestemt ikke går af vejen for at deltage i Storesøsters klæd-ud lege :0)

onsdag den 28. juli 2010

1 år er gået....

Sigurd har fødselsdag og ja tænk at der allerede er gået 1 år! Vi er netop hjemvendt fra ferie på Samsø og flere billeder herfra og fra dagen i dag venter én af dagene :0)

tirsdag den 20. juli 2010

Sommerferie Part 1

Den første del af sommerferien har vi tilbragt i min svigermors skønne sommerhus på Djursland, Bønnerup. Det er bare et helt igennem fantastisk sted og "farmor" sørger for at sommerhuset bare har alt hvad vi har behov for :0) Vi føler os meget heldige med en sådan låneaftale!
Vi har lavet så lidt som overhovedet muligt og jeg har ikke været rastløs en eneste gang (hvilket ellers plejer at være et problem). Vejret har virkeligt været med os - masser af sol kun afbrudt af skrækkeligt uvejr et par gange. Lyn og torden og litervis af regn - men hvad gør det når man kan slænge sig på sofaen med Liva og bare bruge tiden på at kigge på terrassens nye beboer; en lille skøn frø, som Liva dog mente var total klam!
Vi har selvfølgelig også haft besøg af vores skønne vennepar Mette og Matthias og deres dreng Markus. Altid fantastisk hyggeligt i deres selskab - en aften krydret med fisk på grilllen og kold hvidvin i glasset.
Sigurd nyder virkeligt ferien! Han er begyndt at gøre sig en lille smule forståelig. Han siger nu "a det", "mor" og "ar" (far), "ja" og "nej" (særlig nej er han god til og I må selv gætte hvorfor. Bandit!!).
Her har I et lille udpluk fra Sommerferien Part 1;

Sigurd i færd med at undersøge sommerhusets interiør. Formåede at smadre en fin glaslampe - og jeg tænker heldigvis det kun blev ved det for han er jordens største pilfinger!

Små og store legebørn må naturligvis en tur i Djurs sommerland og det kan vi bestemt godt anbefale.

Sigurd spejder efter den medbragte picnickurv......

Et kram af Djurs Sommerland bamsen :0) Liva var solgt!

Ja jeg snupper lig en tur i den fantastiske sejlbåd med Liva bag roret.

...Liva og vrinsk (ægte kærlighed)

...sådan ser en rigtig sommerhus prinsesse ud :0)

I denne uge skal vi pakke vores hjem ned - eller det mest af det i hvert fald. Søndag tager vi til Samsø på sommerferie Part 2.

tirsdag den 6. juli 2010

You can be My Wingman anytime....

Jeg har ikke været mig selv i dag - ikke fordi jeg er på vej på sommerferie eller fordi der er sket noget super spændende og hemmeligt. Nej fordi min mand har fået den skøre idé at sige ja til at dække et helt nyt koncept; Fighter pilot for a day!
...og får at kunne beskrive det, ja så må man jo "ofre" sig og selv springe ind i et gammelt militærfly og kaste sig ud i luftkamp mod et andet fly......og tilmed selv styre flyet det meste af vejen!


Jeg tror han har haft en helt fantastisk dag med flightschool, briefing, Dogfights og efterfølgende debriefing. Men jeg har tilgengæld ikke været rolig hele dagen - det skyldes nok primært at jeg mistede en bekendt i en flyulukke for nogle år siden. Netop i et gammelt militærfly i en showoff situation.
Så der gik ikke længe før jeg måtte sms'e "du ringer lige så snart du er landet i sikkerhed igen?" :0)

Men Top Gun piloten med call-sign Borat (ja spørg mig ikke hvorfor han skulle hedde det) synes bare det var super cool - også selvom han efter et loop lige måtte kvittere morgenmaden i en pose (vatnisse, ik?).

Det kan man kalde en opfyldelse af en drengedrøm og kære mand " You can be my Wingman anytime" :0)

mandag den 5. juli 2010

Marie Curie Allé og husk lige tandbørsten


...først et typisk aften-billede af Sigurd. Sigurd bliver snart 1 år (her i slutningen af juli) og er en stor dreng på 80 cm og små 11 kilo. Hver aften får han en "godnat-bajer" og går ud som et lys. Så kan vi lige samle ham op og putte ham i hans seng. En hyggelig og rolig rutine der sikkert holder et par måneder endnu (I hope so...) :0)

Marie Curie Alle bliver der hvor vi skal bo. Det føles vildt godt at der er truffet en beslutning og det er bestemt ikke lig med at Århus drømmen forsvinder. Vi har nu bare god tid til at kigge videre og byde på andre grunde.
En stor 4 værelses lejlighed i stueplan med en fin lille have, skønne grønne omgivelser og legeplads, tæt på universitet og dermed også arbejdet. Jeg er sikker på vi bliver glade for det.
Jeg har været svært bekymret for Livas reaktion - faktisk helt overbevist om at hun ville give sig til at græde når vi fortalte hende at vi skal flytte her fra Langelandsgade (hun har jo aldrig kendt til andet....).
Og pigens eneste kommentar var; "det er okay mor. Du skal bare lige huske min tandbørste" :0)

I morgen tirsdag skal de alle sidste løse ender lukkes på arbejdet og så er der dømt ferie indtil midten af august. Jeg har aldrig glædet mig så meget til ferie; der blandt andet byder på sommerhus i Bønnerup, Bryllup, Dogmerevy på Samsø og så skal vi selvfølgelig også pakke hele hjemmet ned :0)
Det bliver total afslapning i den lille familie og det har vi alle sammen behov for.

.....hvis nogen af jer har lyst til at se området hvor vi skal bo så tjek www.davinciparken.dk!