mandag den 13. december 2010

MUMS


Liva bliver 4 år på onsdag. Og selv om det måske lyder som en kliché så kan jeg virkelig ikke forstå at det er 4 år siden hun kom til verden. Det var en regnfuld decembernat! Hun var bitte lille og fin - men havde en lidt hård start på livet. Nu er hun 4 år - 107 cm og 17,3 kilo :0) Min store pige.
I weekenden blev hun fejret af den nærmeste familie og hendes store ønske var; bare en masse lækkerier, kage og frugt, mor. Og sådan blev det. Her er et par udvalgte billeder fra dagen:





Se lige det sure ansigt ham Sigurd har. Han er af den overbevisning at det store Hello Kitty bamse er hans og ikke Livas nye fødselsdagsgave.


...og til det kan man vel kun sige MUMS!

lørdag den 27. november 2010

Weekend for en gang skyld!


Det er ikke meget tid jeg har til overs for øjeblikket og af samme grund er der heller ikke ret meget trafik her på bloggen!
Vi har jo købt hus og har fået nøglen og det har betydet, at alle ledige stunder bruges til maling, gulvlægning ect.
Men lige disse dage er for for alvor dømt weekend. Egentligt mest fordi der er så ekstremt meget sne, at jeg hverken tør eller vil risikere, at sidde fast et eller andet sted med to bundfrosne unger på bagsædet.
Så Jeppe er taget til Århus og kæmper videre og vi andre hygger os. Fin arbejdsfordeling :0)
Og når der nu er sne så skal man jo ud og lege. Hele morgenen har Sigurd hver 5. minut hentet sine vinterstøvler i entréen og har peget ud på sneen.
Vi fik kæmpet os i 3 lag tøj, huer og vanter og så ud i sneen. Desværre viste vinden sig fra den grimme side og Sigurd blev ret hurtigt pyldret. Vi nåede lige at lave en lille snemand og trække en tur på kælken inden Sigurd måtte indenfor for at blive tøet op igen!
Nu er der ro; Liva maler med vandfarver, jeg hører radio og Sigurd snorker i dynen :0)

Måske der er en lille chance for, at vi sner inde natten mellem søndag og mandag - så Jeppe lige kan nå hjem til os igen :0)

God Sne-weekend til jer alle

onsdag den 3. november 2010

På søndag....


...får vi nøglen til vores nye hus - Yeees, det bliver vildt spændende og fantastisk dejligt! Mærkelig mavefornemmelse - det er vores, VORES hus!

Det næste skridt er så, at blive enig om hvilken farve der skal males på væggen! Hvilken farve maler man fx i et køkken-alrum, når køkkenlågerne er cremefarvet?

Lille Sigurd har det heldigvis bedre. Han skal have lagt dræn i begge ører på fredag! Jeg glæder mig til det er overstået. Narkosen, forvirringen og den ulykkelige dreng glæder jeg mig ikke til - men når det så er sagt så bliver de mine nye bedste venner de dræn!

Jeg ser frem til en hyggelig og ikke mindst vildt spændende weekend!

torsdag den 28. oktober 2010

Spacer, PEEP, astmaeksem, MØB og svamp.....!


Ja egentligt ville det være fedt om jeg kunne skrive et positivt indlæg her til morgen - sandheden er dog at de seneste 3 uger har været i sygdomsbehandlingens tegn.
Sigurds astma er rigtig i udbrud, hvilket jo er helt typisk med det fugtige og kolde vejr vi har. Derfor medicin på spacer hver 4.time. Dertil kommer astmaeksemen jo og så svampeudbrud i mundhule (hvilket vi faktisk aldrig har prøvet før - men meget typisk med de store mængder astmamedicin). For lige at krydre det hele så fik han også mellemørebetændelse og 2 sprængte trommehinder for 10 dage siden!

Så vi giver seretide, airomir, PEEP, brentan, penicillin og brentacort og når vi er færdige med det - ja så starter vi forfra!
Så kryds fingre for at det snart holder op med at regne - for Sigurds skyld i hvert fald! Ellers flytter vi til de varme lande! Er der nogen af jer der vil med?

søndag den 24. oktober 2010

Jeg synes bare lige I skulle se disse billeder....


Liva i sin nye elskede flyverdraget :0)


Tjek lige 80'er- friden :0)



Sigurd hygger sig ved sit lille bord på værelset :0)



Cirkus-tog-tårn- "bussen"

fredag den 22. oktober 2010

Her er det så....


...vores nye skønne hus!
Huset ligger i et nyt kvarter i Skødstrup nord for Århus. Huset er fra 2004 og trænger blot til lidt maling og et par trægulve i børnenes værelser! Vi glæder os helt enormt. Det er slut med at være rodløse!

Vi skal HJEM!

lørdag den 9. oktober 2010

onsdag den 29. september 2010

Lad vær' med at bide min søn....:0(

Et helt tandsæt har sat sit mærke på Sigurds kind.... Det var noget med, at Sigurd snuppede et stykke legetøj fra en anden og prisen for den manøvre kan I se her!
Øv altså - kinden er meget hævet og jeg er faktisk lidt ked af det, også selvom jeg jo godt ved at det er den måde børn i en periode (før de får sprog) reagerer og kommunikere på! Når det så er sagt så vil jeg have lov til at sige; Lad vær' med at bide i min dreng! Basta!

....det er iøvrigt anden dag i træk - i går havde han et helt tandsæt på den venstre hånd! Snøft, stakkels dreng!

søndag den 12. september 2010

"skal de der også blive til strikketrøjer?"

Vi har været på skovtur i Lundby krat i dag. Det blev til 1 time ind i skoven hvorefter vi konstaterede at vi overhovedet ikke vidste hvor vi var og hellere måtte vende om og gå samme vej hjem (det tog lige godt 45 min den anden vej). På vejen så vi foruden en masse træer (ja det siger selvfølgelig sig selv), brombærbuske, svampe, sten og skovbund også en del får! Jeppe fik pædagogisk forklaret Liva om sammenhængen mellem fårenes pels og uld striktrøjer! Liva var vild interesseret og er virkelig blevet god til at huske og forstå sammenhænge. Efter endnu et par kilometer mødte vi igen en flok får. Liva pegede på dem og sagde "skal de der også blive til striktrøjer?" (til stor morskab for os andre).
Vejret var skønt, skoven duftede våd, og vi fik samlet både brombær, sten, grene i alle længder og tykkelser, agern (og nej Liva vi skal ikke putte egern i posen :0) og en lille fin snegl som dog fik lov at slippe efter megen overtalelse!

Klar til oplevelser


De omvandrende striktrøjer :0)


Pinde og grene er et obligatorisk musthave når man er på skovtur!

"Benene er trætte mor og jeg kan lige sidde her bag Sigurd i barnevognen" - til stor underholdning!


Jeg er bestemt ikke svampekender men kan da se at det ikke er en rød fluesvamp! Nogen der har et bud på hvad det er? Jeg vil dog vildt gerne på en svampetur med en kyndig guide!


Med udsigt over bakkerne


Dejlig tur og dejlig "ingen aftaler i kalenderen"-søndag!

God uge til jer alle

mandag den 6. september 2010

Livas første biftur

Liva og Jeppe var i søndags i biffen til Toy Story 3. I 3D og med popcorn og Fanta. 3D-brillerne er bestemt ikke lavet til børn og Jeppe måtte pudse Livas flere gange fordi hun hele tiden rørte ved dem.
Men hun havde en helt fantastisk oplevelse og det er bestemt ikke sidste gang vi skal i biffen med den store pige!

tirsdag den 31. august 2010

Efterlysning; græsgrønt fløjl

Jeg mangler græsgrønt fløjl til bukser til børnene. Skønne, varme efterårs fløjlsbukser!
Jeg har været i "stof og stil" og i "stof 2000" uden held.
Kan nogen hjælpe?

søndag den 29. august 2010

Kodak moment

Bliver bare glad inden i når disse fine øjeblikke opstår! Søskende der elsker hinanden :0)
Bemærk venligt Livsens påklædning..."jeg vil selv bestemme, mor!" og den kamp tog jeg ikke i dag!

mandag den 9. august 2010

Lidt stemning fra Bøgeskoven

Jeppe og Liva foran Bøgescenen med høreværn og gul rose som Liva fik ved indgangen!

Det er mandag og jeg er begyndt på arbejde igen efter ferien....! Jeg drømmer mig tilbage til Bøgeskovens smukke stemning, gode venner og familie, super fede koncerter (særligt Rasmus Nøhr, Nahiba og Burgan G var i verdensklasse) og sidst men ikke mindst iskolde White Russians :0)
Liva var med til børnearrangement lørdag og fik set smukke og skøre mennesker, deriblandt en "guldkaramel" på kostumebaren. Stor oplevelse for den lille pige!

"...det fedeste mor var den der bar hvor jeg fik is og blev helt lilla i hovedet"

onsdag den 4. august 2010

På vej til Smukfest

Jeg har været så heldig at en engel i går forærede os partoutbilletter til årets Smukfest.
Sidst vi var der var i 2004 til 25 års jubilæet og det var fantastisk. Her 6 år senere har vi jo fået 2 styk skønne børn og så kræver det jo lidt logistik at komme af sted.
Men af sted skal vi både med og uden børn.
Takker af hjertet og siger; Vi ses i bøgeskoven!

tirsdag den 3. august 2010

Krutter kommer til byen


Til min store glæde har jeg i dag opdaget at vores lille fine lokale børnetøjsbutik her i Aalborg skal til at forhandle Krutter.
Krutter er det skønneste børnetøjsmærke i retrostil. Det er én af vores venner fra Århus der designer og ejer Krutter og jeg er selvfølgelig glad på hendes vegne over, at Krutter ses flere og flere både fysiske steder og på webshops.
Så alle dem der ikke kender Krutter bør lige tjekke det ud her www.krutter.dk.
Kender i hvert fald en Sigurd der må eje disse bukser til efteråret;

mandag den 2. august 2010

2 stik rigere...


Ja hvorfor skal man stikke 2 gange?

"Det der doktormand gjorde faktisk nillernaller og så gør du det bare igen..."
.
Sigurd vejer 10,5 kilo, er 79 cm og er nu 2 stik rigere (godt at det der stikkeri er godt for noget :0/).

.....og til Jeppe; " Jeg vandt væddemålet". Jubiii

fredag den 30. juli 2010

Larsen og Black på børnenes nye værelser


Inden længe er vi flyttet fra vores lejlighed gennem 4 år -vi har solgt og skal inden vi finder det rette hus i Århus bo i en ny skøn lejlighed i Aalborg.
Den har 4 værelser og det betyder at Liva og Sigurd nu kan få hver deres eget. De nye værelser skal selvfølgelig være skønne at bo i og det kræver lidt nyt.
I dag har jeg derfor været i den lille fine butik "Blå Fugl" som ligger i Aalborg vestby. Børnene har hver fået en Rie Elise Larsen lampeskærm der skal shine nogle af Jeppes gamle væghængte lamper op. Desuden faldt jeg for disse skønne porcelænsknager fra Anne Black som også har funde deres nye hjem hos børnene (en lyserød og en gul til Liva, og en turkis og en orange til Sigurds værelse)!
Glæder mig til at kunne vise jer billeder af resultatet :0)

torsdag den 29. juli 2010

Samsø inkl. fødselsdagsbarn (ferie part 2)

Hjemvendt fra Samsø med solbrændte kinder og med dejlige oplevelser i bagagen. Jeppe og børnene har aldrig været på Samsø og jeg selv var der sidst i 1996. Tilbage i 1996 forlod jeg øen og svor på at jeg aldrig ville komme igen. Man kan faktisk tale og et kompleks jeg har haft. Baggrunden skal findes i en meget lang og kompliceret historie krydret med en portion uheldige omstændigheder og i virkeligheden var det nok ikke fair at beskylde Samsø for alt den elendighed. Hånden på hjertet så tror jeg nu jeg kan sige at Samsø er fantastisk og at jeg helt sikkert kommer igen :0)
Imens Jeppe har knoklet med Dogmerevyen har vi andre nydt fantastisk solskin på stranden ved Ballen, fanget krabber, spist is, bygget sandslotte, soppet og badet, kigget på "lopper", spillet fodbold, fundet snegle, fine blomster og smurt os ind i solcreme. Taget et par ture rundt på Samsø - Vesborg fyr (med sovende børn på bagsædet hvilket betød at jeg måtte opgive at komme op i fyret - det gør jeg næste gang), skønne, smukke og idylliske Nordby, Langør Kirke med smuk smuk smuk udsigt over Stauns fjord (...nu forstår jeg Signe og Stefan hvorfor præsten ville have dørene åbne under vielsen :0) og ikke mindst et hav af solbær-, græskar-, jordbær- og kartoffelmarker. Sigurd har spist så mange samsøkartofler at jeg ikke er sikker om der er nok til at fastlandet kan importere flere!
Liva har i den grad hygget sig i selskab med Gustav - ja faktisk er Gustav; "min allerbedste ven" siger hun. "Det er bare fedt fedt fedt på Samsø" (Liva 3 år).
Sigurd fyldte 1 år i går og han blev fejret med morgenmad, lys, flag, jordbær, is og gaver. En skøn fødselsdag for den efterhånden store dreng :0)
Her har I et par billeder fra Samsø inkl. fødselsdag, sommerferie part 2:

Brundby Rock Hotel - skønt sted at bo, det kan vi varmt anbefale :0)

Aftensmad på Røgeriet på Ballen havn

....elsker økologisk solbærsaft og er vildt imponeret af hvor store havmågerne her på havnen er.

Nyder livet på stranden i fantastisk solskinsvejr

Sigurd med 1 kilo sand i maven :0)

....og sand knaser så dejligt :0/


Nyklippet sommerdreng i højt humør!

1 år er gået.....

Medbragte gaver der åbnes til fødselsdagsfejring med morgenbordet :0)

Selv æggene er pyntet op til fest. Det er jo ikke hver dag at man skal fejre sin allerførste fødselsdag!

Gave fra Liva til Sigurd (en bold med huller i som er nem at få fat på, kaste med og gribe - stor succes)

Kærlighed ved første blik. Sigurd har fået en Fifi dukke af farmor og var fuldstændig solgt.

Til dejlig fødselsdagsmiddag hos Farmor i Århus. Filur-is uhmmmm


...og her til sidst et lille billede af smukke Sigurd der bestemt ikke går af vejen for at deltage i Storesøsters klæd-ud lege :0)