Vi har været på skovtur i Lundby krat i dag. Det blev til 1 time ind i skoven hvorefter vi konstaterede at vi overhovedet ikke vidste hvor vi var og hellere måtte vende om og gå samme vej hjem (det tog lige godt 45 min den anden vej). På vejen så vi foruden en masse træer (ja det siger selvfølgelig sig selv), brombærbuske, svampe, sten og skovbund også en del får! Jeppe fik pædagogisk forklaret Liva om sammenhængen mellem fårenes pels og uld striktrøjer! Liva var vild interesseret og er virkelig blevet god til at huske og forstå sammenhænge. Efter endnu et par kilometer mødte vi igen en flok får. Liva pegede på dem og sagde "skal de der også blive til striktrøjer?" (til stor morskab for os andre).Vejret var skønt, skoven duftede våd, og vi fik samlet både brombær, sten, grene i alle længder og tykkelser, agern (og nej Liva vi skal ikke putte egern i posen :0) og en lille fin snegl som dog fik lov at slippe efter megen overtalelse!




Ih... hvor ser det altså dejligt og hyggeligt ud - man kan jo næsten fornemme hvor meget i har hygget jer :-D
SvarSletja det var super hyggeligt og bestemt en gentagelse værd!
SvarSlet