søndag den 4. september 2011

Tjek denne skønne blog og Giveaway ud...

Jeg kan varmt anbefale at I kigger lidt med på denne blog; http://pisserendenspippi.blogspot.com/.

Og når I er der kan I jo lige deltage i den fine Giveaway - også selvom det jo forringe mine chancer for at vinde den skønne gave :0)!

lørdag den 3. september 2011

Nyt blog-billede


Ja så kom der endeligt nye billeder på bloggen. Jeg har i dag været helt alene hjemme, hvilket jo muliggør mange forskellige små forsømte projekter - inkl. at fornye billederne her :0) Jeg elsker denne alene-tid....det indrømmer jeg gerne. Men jeg savner alligevel hurtigt de 3 skønne der må være lige på trapperne nu.

I kan jo selv se hvor meget der er sket med børnene i den tid jeg har haft bloggen :0) Mon ikke der er andre end mig der til tider har lyst til at råbe; STOOOOOP nu med det vokseri?
Hvor er min mini-didurt og lillepigen henne?

God lørdag til jer alle!


onsdag den 31. august 2011

En lykkelig flue på væggen....

Her er Liva - midt i Skødstrup skov på dagens tur med storbørns-gruppen.

Vi har været helt enormt heldige med at få en super god børnehave til Liva. Der er roligt, styr på tingene, alle børn og voksne er glade, de er super gode til at lave alle mulige former for aktiviteter og Liva trives bare :0)
...og noget af det allerbedste er, at de tager billeder af børnene næsten hver dag i deres leg. Billederne publiceres på intranettet, så vi forældre kan følge med når vi har lyst.

Det gør mig til den lykkeligste flue på væggen.
Jeg får lov at snuse lidt til Livas dagligdag og det er ret værdigfuldt når man nu ikke føler man har nok vågne timer sammen med sine børn i den travle hverdag.

Alle børnehaver og vuggestuer burde følge trop!


onsdag den 24. august 2011

Regn i Rebil



Der var smuk solskin i Rebil Bakker da jeg ankom i går, men i dag er der kun regn i Rebil. Jeg er på internat-kursus med Radiografuddannelsen i Aalborg og det er 2 intense, men super gode dage.
Hit med tørvejret - så jeg kan komme på gåtur i bakkerne!

torsdag den 18. august 2011

Et hækleprojekt er igang....



Hvad er mere hyggeligt end at hækle et fint tæppe i de skønneste farver?

Farverne er valgt fordi tæppet skal passe til et gamle maleri af Per Hillo vi har hængende ovenover sofaen. Jeg glæder mig helt vildt til at se resultatet. Men jeg erkender også at det er et efterårsprojekt - jeg har nu hæklet 40 cm af de i alt 200!

Tæppet består af rækker med 3 stangmasker, 1 luftmaske og 3 stangmasker og 1 luftmaske i næste "mellemrum" osv. Det giver små vifter der er hæftet i hinanden. Jeg mener det hedder Granny Stripes.

Når jeg er færdig skal I nok få resultatet at se - et billedet taget i det rigtige lys, så I kan se hvor skønne farverne er :0)

mandag den 8. august 2011

Jeg har modtaget en Award...og tusind tak :0)

Jeg har modtaget en Award fra Pia med den fine blog Skatterenshyggekrog :0)

Tusind tak Pia. Hvor er det hyggeligt at nogle kigger med på sidelinien. Jeg ved jo godt, at jeg ikke altid er lige flittig med at skrive på bloggen. Det skyldes ikke uvilje men mere en meget travl hverdag. Der er plads til forbedring og jeg håber at efteråret byder på mere tid til at blogge.


Jeg vil fluks kaste mig ud i det....Med awarden følger disse regler:

1) Man skal linke til den man har modtaget Awarden af (og indsætte Award billedet)

2) Man skal give den videre til 5 andre bloggere, der har mindre end 100 faste læsere


3) Man skal svare på 5 spørgsmål


Spørgsmål 1: Hvorfor begyndte du at blogge?
For mig er det, at blogge en måde at få dokumenteret vores dagligdag på - og særlig børnenes udvikling. Vores store pige Liva elsker, at følge med og elsker at se billeder fra forskellige lejligheder; fester, mærkedage, fastelavn og sommerferier og babybilleder selvfølgelig. Bloggen er en måde at få "gemt de gode øjeblikke" og de søde historier fra dagligdagen. Før hen har vi haft en hjemmeside - men denne måde at blogge på er jo relativt nemt (hvilket er vigtigt i en travl hverdag) samtidigt med, at man kan skabe sig et netværk af andre bloggere som man gerne vil følge; hvad enten det er fordi det er venner eller fordi man elsker, at følge de mange super flotte kreative projekter andre bloggere kaster sig ud i. Jeg har eksempelvis lært at hækle og folde blomster og lampeskærme og finde idéer til indretning herhjemme igennem netværket af bloggere. Så selvom tiden er sparsom, så følger jeg med på jeres mange skønne blogs.

Spørgsmål 2: Hvilke blogs følger du?
Jeg følger venner og bekendtes - fordi det er så dejligt at man kan følge lidt med i deres liv! Derudover følger jeg de super dygtige kreative og inspirerende bloggere som eksempelvis The vintage Hausfrau, Sirianna, PynteMynte og mor, Wunderbart og Julies kreahule. Jeg kigger med hver dag - kan slet ikke undværre det!

Spørgsmål 3: Favoritfarve(r)?
Farver er skønne. Jeg elsker Grøn, men er også meget vild med Pink, Lilla og Sort.

Spørgsmål 4: Favoritfilm?
Faktisk er jeg ikke ret god til film - hvis I spørger min mand vil han sige at jeg altid falder i søvn før filmen er færdig (...og det er nok rigtigt). Jeg er meget bedre til serier; Klovn, Greys Hvide verden, Venner, Prison Break.... eller De unge mødre (ja, jeg ved det godt. Men af en eller anden årsag må jeg bare følge de piger der har det lidt hårdt).

Spørgsmål 5: Hvilke lande drømmer du om at besøge og hvorfor?
Jeg har stadig min bryllupsrejse til Rom tilgode og den glæder jeg mig til. Vi er ikke kommet afsted endnu fordi børnene er kommet i mellemtiden og fordi særligt Jeppe har valgt at blive selvstændig, hvilket naturligvis er forbundet med rigtig meget arbejde. Og jeg har vist også haft lidt for travlt igennem længere tid. Men jeg håber vi kan finde ud af det inden længe....
Derudover har jeg planer om at jeg også skal opleve både Australien og New York.

Jeg vil meget gerne give Awarden videre til:

signeshverdagsliv: Signe er en god ven og en super skøn pige. Et kig på hendes blog vidner om to skønne drenge og en kreativ sjæl.
http://signeshverdagsliv.blogspot.com/

★ Brink★: Sarah er en gammel barndomsveninde som jeg ikke har talt med i mange år. Det var derfor rigtigt hyggeligt at finde ud af at hun har denne skønne blog, som jeg kigger med på fra sidelinien. Sarah er super dygtig grafisk og bloggen har mange fine vinkler på retro-looket.


juhl-hollen.dk: Merethe er en god god kollega som skriver på denne fine blog. Jeg holder meget af at kunne følge familien fra sidelinien - og særlig skønne Nikolai.


pisserendenspippi:
Skønne skønne Stine, med smukke Aya. Tjek denne kreative og fine blog ud. Super skønne retro sager.

zpif: Super fin blog.

Håber I har lyst til at modtage awarden. Der er ingen pres, men det kunne være hyggeligt om I vil "lege" med :0)

mandag den 1. august 2011

Hvorfor sove, når man kan stikke af....

Hvorfor putte sig i sengen når man kan stikke af hjemmefra! Heldigvis i fornuftig påklædning og med rygsækken fyldt af legetøj - i tilfældet af at man kommer til at kede sig på vejen :0)
...og efter en lang løbetur over boldbanen og legepladsen med moderen i hælene måtte den unge mand overgive sig. Han blev puttet af Jeppe og sagde "godnat min lille far - mig sove godt nu" :0)
...og for jer der kender Jeppe, ved I at han jo er en meget lille man på omkring 2 meter i højden. He he...skønne skønne Sigurd (som iøvrigt er begyndt at synge godnatsange for sig selv inden han falder i søvn. Noget jeg også var særligt kendt for som barn. Meget meget hyggeligt)!

torsdag den 28. juli 2011

Sigurd nu 2 år


Sigurd har haft en skøn skøn dag i selskab med familien og en helt masse fantastiske gaver. Her er et par billeder med dagens fødselar.





og så et enkelt billede fra forleden dag i det dejlige solskin:

lørdag den 7. maj 2011

1982

Er ved at rode gamle billeder igennem og fandt så dette skønne billede af mig selv taget i 1982 (..og fint sengetøj jeg havde den gang :0)

søndag den 3. april 2011

Påskeæg med silkepapir og glimmer i alle farver




Liva og jeg har været kreative i denne weekend. Vi har lavet smukke påskeæg med silkepapir, decoupage-lim, silkebånd, perler og glimmer i alle farver.
Det har været et rigtigt fint, hyggeligt og ikke mindst overskueligt projekt. Æggene hænger nu i vores køkken-alrum op ad vores birkeskovstapet, hvilket giver en fed effekt. Nu ser vi bare frem til påskeferien hvor vi skal i sommerhus, i haven og på æggejagt :0)


onsdag den 9. marts 2011

Et skarpt hjørne...

...er rundet i dag. Det er 30 år siden jeg kom til verden. Lidt over midnat d. 9. marts 1981 - 16 dage over termin. 3700 gram og 51 cm.

Jeg har haft en helt fantastisk dag i dag. Jeg har været herhjemme og har arbejdet lidt og ellers hygget mig og forberedt til fødselsdagsmiddag.

Jeg sætter stor pris på de mange hilsner jeg har fået på telefonen og facebook i dag og alle de mange skønne gaver inkl. en cykel som jeg glæder mig meget til at få luftet!

Nu nyder jeg roen og forbereder mig mentalt på at skulle på arbejde i morgen-frygtelig-tidligt!

Mon ikke der dukker et par billeder op fra dagen én af de nærmeste dage...!

tirsdag den 25. januar 2011

Gymnastikpige med fut i



I dag har Liva været til gymnastik for allerførste gang her i Skødstrup gymnastikforening. Det er pigerne fra vejen (halvdelen af de 10 der er født samme år som Liva) som alle går til gymnastik på et hold for 4-6 årige.
Liva havde det fantastisk skønt. Tænk at der er fuldstændigt frit spil for, at tumle på madrasserne, springe på trampolin, lave kålbøtter og saltomortaler (eller halve i hvert fald - øvelse gør mester), danse afrikanske danse og lege nogle af de obligatoriske børne-sanglege til skøn høj musik (man kun kan blive glad af).
Dejligt med en pige fuld af energi og med smil op til begge ører :0)

mandag den 24. januar 2011

Om slidgigt og alt muligt andet....

...jeg er ikke gravid med et mærkelig udseende barn:0)
Det er hofteleddet med for meget væske i(mest til ære for mine kollegaer som jo kan se noget fornuftigt på sådanne billeder!)


Jeg må nok erkende at bloggen her kommer i sidste række når dagen starter kl. 05.30 og fortsætter med fuldt booket program indtil kl. 20.30, når den sidste skønne unge lukker sine smukke øjne. På det tidspunkt er der fuldstændigt "game over" i mit hoved. Jeg misunder at I andre blogdamer kan finde tid til at tage billeder og skrive små skønne historier om jeres hverdag (jeg læser troligt med for det kræver knap så meget sammenhængende tid som når man selv skal skrive). Jeg vil virkelig gerne men hverdagen suser forbi (...håber der er andre end mig som har det på den måde).
Vi trives godt i vores nye hus og næsten alle flyttekasser er pakket ud nu. Billederne til væggene står stadig hulter til bulter og har ingen fast plads endnu - men det kommer vel. Begge børn trives i deres nye institutioner og det er gået nemt med indkøring til trods for, at de begge har været noget plaget af sygdom.
Jeg har vænnet mig til, at mit arbejde ikke længere ligger 5 minutters kørsel herfra i bil. På en god dag tager det nu 1 time og 5 minutter men indtil videre er det det hele værd. Jeg kan nemlig nu invitere familien på aftensmad eller kaffe og aflægge veninderne et visit uden at det skal planlægges i mindste detalje...og det skal man ikke kimse af.
Som nogle af jer ved har jeg desværre en medfødt hoftesygdom der gør at jeg slider min hofte ned langt hurtigere end normalt. Længe har det set ud til at lægerne har haft styr på slidgigten men i dag måtte kirurgen erkende, at det desværre går den forkerte vej. Jeg danner for meget væske i leddet og min ledkapsel er fortykket og begge dele er desværre sikre tegn på slidgigt.
Og mig som troede , at jeg her i foråret skulle til at løbe igen :'0( I stedet må jeg erkende at om end jeg gerne vil , så kommer jeg ikke til at deltage i årets "Alt for damerne-løb" sammen med de andre skønne damer fra vores nye vej :0(
Det er ikke altid nemt at sluge de sure kameler her i livet....!
Forår kom forår og sommer så jeg kan se hvilke blomster der er i min have og så solen kan bage mig på kinderne - det bliver da skønt, om man er i stand til at løbe eller ej!