søndag den 31. januar 2010

Søndags status


og status på denne weekend er;
3 timers alene tid på strøget (pyha det var dyrt), er kommet up to date med Prison Break (troede aldrig jeg ville synes at det var spændende), har skrabet endnu mere sne på trods af at tulipaner har fundet sin vej til mine vaser (første forårstegn her i hytten), har syet Pippi kostume til Liva, har forsøgt at lære Sigurd at kravle, har haft feber igen, har kokkereret og nydt lækker karrysuppe og har syet både bukser og nederdel i "mælkedrengestrib".

Det var søndagsstatus -nu skal ungerne puttes :0)

torsdag den 28. januar 2010

Ja så gik der et 1/2 år Sigurd



Vi har haft det lille fine flag fremme i dag. Tænk at det allerede er et halvt år siden Sigurd blev født.
Desværre ligger vi alle syge med feber og halsbetændelse så den lille mand var lidt pjevset her på sin første "mini mærkedag" (hvilket billedet også vidner om).
Når vi er helt friske igen har jeg planer om at pakke en lille fin træ legetøjsbil ind i kulørt papir -mon ikke det bliver et hit! Papiret i hvert fald ;0)
....og så satser vi på at være helt klar til den rigtigt fødselsdag til sommer!

mandag den 25. januar 2010

"hvorfor må jeg ikke være spiderman med pippi-paryk?"

Fastelavn nærmer sig og jeg plejer selv at fremstille et fint kostume til Liva. På spørgsmålet "hvad vil du være i år, Liva" svarede barnet; "jeg vil gerne være Spiderman og Pippi og kanin".
Det var alligevel ikke så lidt og spørgsmålet er nu om jeg kan være kreativ nok eller om jeg skal trække en streg i sandet og forlange af den lille selvstændige og lettere hidsige dame, at hun beslutter sig om det ene eller andet.
Mon nogle af jer kender denne problematik? Og er I overhovedet klar over hvad en Pippi paryk koster -jeg blev da i hvert fald lidt chokeret over prisen. Mon de kan findes på bud :0)
Jeg skal i hvert fald i gang med symaskinen snarest og jeg lover at vende tilbage med et billede af resultatet!

torsdag den 21. januar 2010

"Close your eyes and think of England"

Måske nogen af jer kender Crazy Christmas Cabaret (the London Toast Theatre) -hvis ikke så skylder I jer selv en fantastisk oplevelse!
Hvert år her i Januar tager vi plads i Musikhusets store sal for at lade os underholde i en sådan grad at tårerne triller ned af kinderne og at oplevelsen naturligvis må skylles ned med en god øl bagefter.
Det er blevet en familietradition og vi glæder os helt enormt.
Farmor skal passe børnene -god fornøjelse siger jeg bare for Sigurd er en lille nat-tyran :0).
Billetterne blev købt for et år siden -der vidste jeg jo godt at vi nu ville have to børn og den mindste på kun 6 mdr. Men beslutningen er truffet -selvfølgelig kan Farmor klare det og jeg glæder mig til at nyde at være ude og vifte lidt med ørerne.

....så i morgen aften klokken 20.00 er vi igen klar til latterkramper imens vi råber "close your eyes and think of england" :0)

tirsdag den 19. januar 2010

Nu er ansøgningen sendt, kryds fingre!

Vi har været forbi lægen i dag da Sigurd skal udredes for mælkeallergi.
Det er bestemt ikke let og problemfrit med mælkefri-kost men vi er jo desværre vant til det og kender hele udredningsforløbet fra storesøster Liva. Vi havde naturligvis brændende ønsket os et barn uden allergi-problematikker men når det så er sagt så har vi denne gang mange erfaringer at trække på hvilket kun kan komme os til gode.

Og selvfølgelig skal Sigurd også ha' de allerbedste betingelse for at vokse fra det og derfor har vi i dag truffet beslutning om at søge en plads i daginstitutionen Hyldehaven til ham. Det er den samme special-institution som Liva er i og det er et fantastisk sted. Så nu er ansøgningen sendt og så må vi blot vente på svar fra Børneafdelingen på Aalborg sygehus og visitationsudvalget.


August 2007, Livas første dag i Hyldehaven

fredag den 15. januar 2010

Må jeg lege med dukker og hjemmebagt knækbrød


Pyha endelig weekend. Sigurd holder os beskæftiget både dag og nat, så træthed præger billedet.
Men heldigvis er han ofte glad og mild og han elsker at lege på OG under sit skumlegegulv :0)
Også Livas dukker vækker hans interesse; så er spørgsmålet bare om Sigurds far også synes det er helt okay at ynglingslegetøjet er Dukke Lise.
Her til eftermiddag har Liva og jeg bagt
knækbrød. De er faktisk blevet temmeligt gode. Hvis det har nogens interesse så kommer opskriften lige her ;

1 dl af følgende: havregryn, hørfrø, græskarkerner, solsikkekerner, sesamfrø, 1 tsk bagepulver, 2 tsk salt, 3,5 dl mel, 1 dl rapsolie, 2 dl vand.

Alt røres sammen. Puttes derefter som en klat mellem to stykker bagepapir og rulles tyndt ud (nok til to plader). Bages ved 200 grader ca. 15 min (de skal være lysebrune). Dejen kan lige skæres for inden den bages så man efterfølgende nemt kan knække knækbrødet i fine stykker.

onsdag den 13. januar 2010

Young boy til "Oldboys"

Sigurd og jeg har været i Biffen i dag -til "Oldboys". Et fint hyggeligt dansk komediedrama instrueret af Nikolaj Steen. Sigurd elsker at være med i biffen. Han er travlt optaget af de andre babyer og af det store lærred. Jeg har aldrig i mit liv set så mange biograf film som nu, det kan virkelig anbefales det der Babybio.

mandag den 11. januar 2010

Kan (næsten) selv, VIL SELV!

Sigurd er jo kun 5 1/2 måned men med en vilje som en okse. Allerhelst vil han selv bestemme slagets gang. Om natten skriger han helt hysterisk hvis mælken ikke bare kommer promte (hvem vil lære ham at sove igennem om natten i øvrigt?).
Selv når han skal spise VIL han selv og han er faktisk også ret god til det. Han er mega stolt når han sidder i bumbostolen og tygger i en agurk, en riskiks eller et stykke frugt. Grøntsagsmos er også godt imens grød overhovedet ikke tiltaler herren. Han kommer nok til at springe let og elegant over det lange babymad-stadie. Det vi andre spiser er meget mere interessant.

Dejligt med en dreng med temperament -vi skal nok få vores at se til :0)

søndag den 10. januar 2010

Børnearbejde?


Liva er faktisk rimelig dårlig til at rydde op -nok på samme niveau som alle andre 3 årige. Liva var faktisk ikke mere end 2 år da hun sagde (efter at jeg havde bedt hende om at rydde hendes klodser op): "men mor, mine arme virker ikke". Undskyldningerne er ikke dårlige....!
Nu er interessen alligevel faldet på husets gule støvsuger (som hun kalder "Hesten" -fordi hun får lov at sidde på den når jeg støvsuger). "Jeg kan da sagtens lige klare at støvsuge for dig , mor"
Så vi praktiserer altså børnearbejde her i hytten -men på den sjove og stærkt underholdende måde!

lørdag den 9. januar 2010

Ligeså sjovt som da vi var børn!

Vi har haft det hyle sjovt i dag. Mens Sigurd blev puttet til voksien i barnevognen trak vi andre i den rette kælke-påklædning.
Livas nye bobslæde skulle indvies og den fungerer bare til UG. Høj sol og sne til over knæene og med fuld fart ned af kælkebakken.

....og live fra kælkebakken;





nå ja måske er det ikke altid lige sjovt at få sne i hovedet, men Liva var ligeså hurtigt op på bakken igen og klar til næste tur :0)

fredag den 8. januar 2010

Vi er nu ejere af en bobslæde

...den sidste der var at opdrive i hele Aalborg og omegn (vi har i hvert fald været i 8 forskellige butikker). Så gæt hvad vi skal i weekenden!
Vi tror nok at Vejgaard byder på nogle gode kælkebakker så i morgen formiddag skal vi ud allesammen.
Jeg glæder mig som et lille barn og det skal nok ende med at Liva nægter mig at prøve den :0)
For det er kun for børn, siger hun!
God weekend til jer alle -med eller uden bobslædevejr (kun for børn og barnlige sjæle)!

torsdag den 7. januar 2010

Vi slipper for briller i denne omgang


Liva skeler og har gjort det længe. I løbet af de sidste måneder er det blevet helt slemt -hun skeler ikke konstant med særligt om aftenen har hun svært ved at fokusere.
I dag har vi så været til øjenlæge for anden gang -denne gang skulle Livas øjne dryppes. Pyha aldrig sjovt at skulle fastholde et barn for at kunne dryppe med sviende øjendråber. Øjendråberne udvider pupillerne men gør samtidig at man er ekstremt lysfølsom (godt det ikke er højsommer her i Aalborg). Stakkels barn -men det var jo nødvendigt :0/ Vi lokkede lidt med at glas sodavand og så gik det nogenlunde.

På med solbriller og afsted igennem sneen.

Og konklusionen: Liva er langsynet (+2) hvilket vist er rimeligt normalt når man er 3 år. Hendes skelen er markant men hendes øje er endnu ikke dovent hvilket betyder, at hun endnu ikke behøver at blive behandlet hverken med briller eller med sørøverklap. Operation kan komme på tale om et år eller 2 og indtil da skal vi følges nøje.

Mon vi kan være så heldig at hun vokser fra det?

onsdag den 6. januar 2010

Det er livsfarligt at bo i Langelandsgade


Politiet har i dag afspærret dele af Langelandsgade; det er nemlig livsfarligt at bo her! Fra flere tagrender hænger 1 meter lange is-tapper og politiet frygter simpelthen for vores sikkerhed.
Vinteren er virkelig over os og snemasserne så store, at flere butikker i området holder lukket. Folk kører med snekæder og kæmper en kamp for at holde fortovene farbare (uden held, barnevognen kommer i hvert fald ingen steder).
Liva blev afleveret i børnehaven kl. 09.30 i dag som nr. 2 barn til 3 pædagoger. Hun har uden tvivl haft særlige gode betingelser i dag!
Jeg vovede pelsen her til eftermiddag. Vi manglede mælk og frugt (og så skulle jeg jo også lige dokumentere vores trusler på livet =is-tapperne). Flere hylder var totalt tomme og det fik mig til at tænke på strejken for nogle år tilbage hvor folk hamstrede vildt. Tænk at sådan noget sne lige kan vende alting op og ned.

Sneen drysser nu igen ned fra himlen, Liva siger "Åhh mor det er bare så smukt", vi andre drømmer om sol og sommer og forhold der ikke er livsfarlige.

tirsdag den 5. januar 2010

Søskende?!? Vi er ikke i tvivl :0)


Er i gang med at rydde op i børnenes billeder og fik lige lyst til at lave en lille billedcollage.
De ligner vist hinanden :0) - bedøm selv!
Her er 3 billeder af dem hver (nyfødt, 2 mdr, og 5 mdr.)

Mine kreative syslerier


Jeg elsker kreative projekter og ser frem til at vi en dag flytter i hus og får plads til et sybord :0) (Håber min mand er enig :0)

Sne sne sne og monsterstore hulahopringe


Sneen drysser fint ned fra himlen. Folk kører utroligt langsomt her i Aalborg C og når man ikke lige kan finde en parkeringsplads -ja, så holder man da bare lige oven på mit fine bed udenfor. Agrrr øv håndværkere med mangel på respekt!
Sigurd og jeg bliver hjemme i varmen og så må "mor barn"-gymnastik klare sig uden os i dag. Savner egenligt heller ikke den russiske diktator af en gymnastiklærer vi har. Forestil jer, at I med kroppen skal junglere med en 5 kilo monsterstor hulahopring -der er garanti blå mærker på ribbenene men det værste er, at mens jeg sveder som et svin ligger Sigurd bare og stor griner af mig! Hvem gider at finde sig i det -godt snestormen har ramt Aalborg!

mandag den 4. januar 2010

Nu vil jeg altså også blogge

Blogge om dagligdagen, om mine skønne unger, om mine kreative syslerier men også lidt om min mand!