Hvorfor har vi fået et barn der ikke forstår at man skal putte stille og roligt i sin seng hele natten, uden at vække hele huset (ja, måske hele opgangen)?
Sigurd er en natterod og vi har efterhånden mistet troen på at det bliver bedre. De sidste par nætter har været helt til hundene. Ikke unaturligt har jeg derfor været ekstrem træt, i lettere dårligt humør og har higet efter forårssolen.
Men oftest har tingene en forklaring og mon ikke det er i Sigurds undermund, at vi skal finde årsagen.
Pyha 1 down - nineteen to go! Forhåbentlig ikke alle 19 skal volde så mange tårer hos den lille mand. Og hvis de gør så giver jeg mig også til at græde :0(
Kolde agurkestykker virker -andre råd modtages gerne!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar