Gymnastikpige med fut i

I dag har Liva været til gymnastik for allerførste gang her i Skødstrup gymnastikforening. Det er pigerne fra vejen (halvdelen af de 10 der er født samme år som Liva) som alle går til gymnastik på et hold for 4-6 årige.
Liva havde det fantastisk skønt. Tænk at der er fuldstændigt frit spil for, at tumle på madrasserne, springe på trampolin, lave kålbøtter og saltomortaler (eller halve i hvert fald - øvelse gør mester), danse afrikanske danse og lege nogle af de obligatoriske børne-sanglege til skøn høj musik (man kun kan blive glad af).
Dejligt med en pige fuld af energi og med smil op til begge ører :0)

Om slidgigt og alt muligt andet....

...jeg er ikke gravid med et mærkelig udseende barn:0)
Det er hofteleddet med for meget væske i(mest til ære for mine kollegaer som jo kan se noget fornuftigt på sådanne billeder!)

Jeg må nok erkende at bloggen her kommer i sidste række når dagen starter kl. 05.30 og fortsætter med fuldt booket program indtil kl. 20.30, når den sidste skønne unge lukker sine smukke øjne. På det tidspunkt er der fuldstændigt "game over" i mit hoved. Jeg misunder at I andre blogdamer kan finde tid til at tage billeder og skrive små skønne historier om jeres hverdag (jeg læser troligt med for det kræver knap så meget sammenhængende tid som når man selv skal skrive). Jeg vil virkelig gerne men hverdagen suser forbi (...håber der er andre end mig som har det på den måde).
Vi trives godt i vores nye hus og næsten alle flyttekasser er pakket ud nu. Billederne til væggene står stadig hulter til bulter og har ingen fast plads endnu - men det kommer vel. Begge børn trives i deres nye institutioner og det er gået nemt med indkøring til trods for, at de begge har været noget plaget af sygdom.
Jeg har vænnet mig til, at mit arbejde ikke længere ligger 5 minutters kørsel herfra i bil. På en god dag tager det nu 1 time og 5 minutter men indtil videre er det det hele værd. Jeg kan nemlig nu invitere familien på aftensmad eller kaffe og aflægge veninderne et visit uden at det skal planlægges i mindste detalje...og det skal man ikke kimse af.
Som nogle af jer ved har jeg desværre en medfødt hoftesygdom der gør at jeg slider min hofte ned langt hurtigere end normalt. Længe har det set ud til at lægerne har haft styr på slidgigten men i dag måtte kirurgen erkende, at det desværre går den forkerte vej. Jeg danner for meget væske i leddet og min ledkapsel er fortykket og begge dele er desværre sikre tegn på slidgigt.
Og mig som troede , at jeg her i foråret skulle til at løbe igen :'0( I stedet må jeg erkende at om end jeg gerne vil , så kommer jeg ikke til at deltage i årets "Alt for damerne-løb" sammen med de andre skønne damer fra vores nye vej :0(
Det er ikke altid nemt at sluge de sure kameler her i livet....!
Forår kom forår og sommer så jeg kan se hvilke blomster der er i min have og så solen kan bage mig på kinderne - det bliver da skønt, om man er i stand til at løbe eller ej!